Investering-i-arbejdsmiljøet

Fastholdelsen af seniorer på arbejdsmarkedet handler om at forstå forskelligheden. Hvis man vil lykkes med, at flere af ens ældre kollegaer bliver længere på arbejdsmarkedet, er man nødsaget til at erkende, at der ikke eksisterer en fælles løsning for alle, men at det er et andet tandhjul man skal dreje på, når det kommer til de ældre.

Motioncatch-Icon-13

51% planlægger at forlade deres job før tid

I forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv kaster de lys over, hvad der får ældre til at forlade arbejdsmarkedet før tid. Her har 51% tilkendegivet, at de planlægger at forlade deres job før pensionsalderen, 30% til tiden og 19 % bliver længere. Hovedparten forklarer, og at de ville ønske, at de kunne blive længere, men det hårde fysiske arbejde sætter en stopper for det. Så hvad skal der til for, at vi ikke siger farvel til vores ældre kollegaer før højest nødvendigt?

Det forsøger mitarbejdsmiljø at svare på. Deres undersøgelse viser, at vi i Danmark forlader vores job flere år før vores nordiske kollegaer. En dansk kvinde forlader i gennemsnit arbejdsmarkedet i en alder af 60 år, hvorimod en svensk eller norsk kvinde er på arbejdsmarkedet til en alder af 64 år. Mændene er ingen undtagelse. En dansk mands gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er 63 år, hvorimod det i Sverige og Norge er 65 år. Disse statistikker skyldes en helt særlig spiller – arbejdsmiljøet. Mange seniorer oplever at være udfordret når det kommer til de krav der er ved fysisk arbejde, da det ikke stemmer overens med deres alder, hvorfor de føler sig nødsaget til at sige deres job op før tid, selvom de fortsat kunne have flere år endnu. Som arbejdsgiver bliver man derfor nødt til at lave en løsning, der også tager højde for ældre med lav fysisk kapacitet, så deres arbejdsevne ikke bliver yderligere nedsat.

Sådan bevares motivationen

En af hovedpointerne som mitarbejdsmiljø fremlægger er, at ledelsens opbakning er alfa omega i forhold til seniorers lyst til at blive på arbejdsmarkedet. Forventer arbejdsgiveren den samme fysiske anstrengelse fra alle sine medarbejdere, desto større er chancen for langtidssygemeldinger og tilbagetrækninger grundet et fysisk og psykisk dårligt helbred. For at bevare seniorernes motivation til at blive på arbejdsmarkedet bør følgende vilkår tilbydes til ældre medarbejdere:

  1. mulighed for fleksibilitet og indflydelse på tid og arbejdsopgaver
  2. mulighed for oplevelse af identitet, personlig udvikling og social kontakt gennem arbejdet
  3. anerkendelse af seniormedarbejdernes værdi for opgaveløsning, beslutningstagen og kultur
  4. social ansvarlighed og mulighed for at tilpasse krav til den individuelle livssituation.

Hvis pensionsalderen skal hæves til 70 år som forskningen siger den vil være i 2040, skal man trykke på nogle andre knapper, end man gør i dag, så det stigende arbejdspres mindskes. Lyt til de ældre før det er for sent.

Spørgsmål?