/ blog / Investering i arbejdsmiljøet betaler sig

Investering i arbejdsmiljøet betaler sig

Et dårligt arbejdsmiljø kan få store konsekvenser for jeres virksomhed. Omvendt kan investering i arbejdsmiljøet have en positiv økonomisk effekt. Vi giver i dette blogindlæg 9 grunde til netop hvorfor det betaler sig.

Investering-i-arbejdsmiljøet

2x investeringen tilbage

En undersøgelse foretaget af Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø viser at Danmarks sygefravær koster i omegnen af 46 mia. kr. Herefter skal alle de indirekte omkostninger som produktionstab, virkarlønninger samt ikke mindst mistede kunder og ordrer medregnes. Det er så at sige ikke en mulighed at nedprioritere arbejdsmiljøet, hvis virksomhed skal være produktiv, konkurrencedygtig og attraktiv for medarbejdere. Til trods for de høje omkostninger optræder der stadigvæk en tendens til, at flere og flere virksomheder stadigvæk fravælger at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen.

Det fik bl.a. COWI til at igangsætte et forsøg bestående af 11 projekter med henblik på at undersøge, hvor mange af disse der var lønsomme. Undersøgelsen viste at 4 ud af de 11 virksomheder ikke var lønsomme fordi, de i stedet prioriterede at arbejde med andre mål som samarbejde og omdømme. Konklusionen af projektet var, at de virksomhederne som prioriterede et sundt arbejdsmiljø, fik 2 gange så meget igen, som de investerer, når de fokusere på arbejdsmiljøindsatsen. Dette er et resultat af følgende gevinster ved et bedre arbejdsmiljø:

Et fælles ansvar

Som arbejdsgiver er det ens ansvar at have den nødvendige kontrol og overvågning således, at ens medarbejdere ikke påføres arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Men de fleste kender nok udtrykket – der skal to til at danske tango. Både arbejdsgiver og medarbejdere har et ansvar når det kommer til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal sætte rammerne og indføre forebyggende foranstaltninger der kan fremme en sund arbejdskultur, men det er medarbejdernes opgave at bistå arbejdsgiveren i dette, hvorfor de er afhængige af hinandens input og erfaringer. I den forbindelse understreger Europe Direct, at medarbejderne ikke skal tage til takke med et passivt samarbejde og følge de regler, de får stillet af henholdsvis deres leder eller lovgivningen. De skal i stedet opnå indflydelse ved at stille spørgsmål, rejse emner og drøfter sine forslag eller bekymringer med sin leder ansigt til ansigt. På den måde udviser medarbejderen ansvar, engagement og en motivation for, sammen med lederen, at skabe en sundt og trygt arbejdsmiljø for alle.

9 gevinster ved et bedre arbejdsmiljø

  1. Er med til at vise, at en virksomhed er socialt ansvarlig.
  2. Beskytter og styrker varemærkets image og værdi.
  3. Bidrager til at øge arbejdstagernes produktivitet.
  4. Højere produktkvalitet.
  5. Øger medarbejdernes engagement i virksomheden.
  6. Opbygger en mere kompetent og sundere arbejdsstyrke.
  7. Reducerer omkostninger og fravær.
  8. Sætter virksomhederne i stand til at opfylde kundernes forventninger til arbejdsmiljøet.
  9. Tilskynder arbejdsstyrken til at blive på arbejdsmarkedet.

Med dette indlæg håber vi på, at kunne bidrage til at bryde mønstret og skabe et øget fokus omkring vigtigheden af at prioritere jeres arbejdsmiljø før det er for sent. Man kan ikke løbe fra, at ændringer i ens arbejdsmiljø automatisk vil føre til ændringer i medarbejdernes produktivitet og omvendt. Det hænger uløseligt sammen. Så ønsker du at redde din virksomhed og jeres økonomi, skal du prioritere dine medarbejdere og deres arbejdsforhold.